Handelsbetingelser
Handelsbetingelser hos Holbæk 3D Print
Generelle oplysninger
Holbæk 3D Print
Baggesens Have 30
4300 Holbæk
Email: tilbud@holbaek3dprint.dk
Priser
Hos Holbæk 3D Print er alle priserne i danske kroner og angivet excl. moms. Vi forbeholder os ret til fra dag til dag at ændre i priserne uden forudgående samtykke. Der tages forbehold for udsolgte varer.
Ansvar og Immaterielle Rettigheder
Kunden bekræfter, at de har de nødvendige rettigheder til at bruge de 3D-filer, der indsendes til print, og at printet ikke krænker nogen tredjeparts rettigheder.
Holbæk 3D Print forholder sig retten til at afvise ordrer, der indeholder materiale, der krænker tredjeparts rettigheder, eller som på anden måde er i strid med gældende lovgivning.
Levering
Vi sender til hele Danmark. Fragtpriser fra 35 kr. Varer vil blive leveret på leveringsadressen, der angives ved bestillingen.
Vi leverer ikke til udlandet og ikke til Færøerne og Grønland.
Dine varer sendes med Post Nord, GLS eller DAO.
OBS: Hvis der ikke er plads på udleveringsstedet bliver pakken flyttet til nærmeste udleveringssted, hvilket du får besked om. Opstår der problemer, kontakt da kundeservice.
Der leveres varer alle ugens hverdage. Din vare vil blive leveret 1-3 hverdage efter bestillingen.
For visse varer gælder særlige leveringsvilkår. Betingelserne vil fremgå specifikt forud for køb af disse varer.
Ved hver pakning vil der tages billeder af indhold som dokumentation, for at sikre at du modtager det du har bestilt.
Reklamationsret
Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Du kan få ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af produktet. Du skal reklamere i "rimelig tid" efter du har opdaget manglen/fejlen. Kunden skal selv dække returneringsomkostninger.
Når det kommer til 3D-printet produkter, er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan opstå mindre unøjagtigheder og artefakter på overfladen. Vær opmærksom på, at jeg ikke påtager mig ansvar for de specifikke mål, funktioner eller pasform af modellen, da de er baseret på kundens egne filer eller filer hentet fra eksterne kilder som Thingiverse, Thangs eller lignende hjemmesider.
Fortrydelsesret
Da der er tale om en special fremstillet vare, er der ikke fortrydelsesret på køb af 3D printede varer.
Returnering
Du skal sende din ordre retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har gjort brug af din fortrydelsesret. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med returnering. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket ordentligt ind. Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Ekspeditionen går hurtigere, hvis du ligeledes udfylder og vedlægger vores Fortrydelsesformular. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering og til, vi har modtaget den retur. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Varens stand ved returnering
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, hvorpå den fungerer. Du kan med andre ord prøve varen, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover, det ovenfor beskrevet, betragtes den som brugt. Hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi på modtagelsestidspunktet - af returneringen. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså afprøve varen uden egentlig at tage den i brug.
Tilbagebetaling
Fortryder du dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os retur. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købs-beløbet.
Ved anvendelse af fortrydelsesretten, refunderes alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (undtaget ekstra omkostninger som følge af dit valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at gøre brug af fortrydelsesretten. Tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Vi kan tilbageholde beløbsrefunderingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.