FAQ (Ofte stillede spørgsmål)
Hvordan bestiller jeg et 3D print?
Du finder eller laver den model du vil have printet, skriver en mail til mig, inde på denne side, eller ringer til mig på 29 93 13 65 og så vil jeg hurtigst muligt udarbejde et tilbud til dig. Hvis du så godkender tilbuddet, så betaler du aftalte beløb, og jeg går i gang med at printe dit emne.
Jeg tager i mod MobilePay og bankoverførsel.
Hvad kan jeg få printet?
Du kan få printet næsten alt hvad du kan finde på. Det kan være alt fra reservedele, figurer, prototyper, eller andet. Der er næsten ingen grænser.
Hvis du finder noget på diverse hjemmesider, skal du være opmærksom på at det er tilladt at printe det, og at det ikke er beskyttet af ophavsret. Jeg printer ikke noget som er beskyttet af ophavsret, med mindre du har tilladelse til det, og kan dokumentere det.
Er du i tvivl, så skriv til mig, så finder vi ud af det sammen.
Hvad koster 3D print?
Prisen på det du vil have printet, afhænger af størrelse og hvor meget hvor hult emnet skal være, samt hvilket materiale du vil have det printet i.
Når man printer en 3D model, så printer man dem sjældent solide, da det vil tage væsentlig længere tid, og bruge meget filament. Selve printet bliver oftest heller ikke stærkere ved mere end 50% infill.
Jeg har en minimums pris på 30kr.
Hvis det er noget småt der skal printets, er det muligt at printe flere på samme tid, og derved komme op på minimums prisen.
Hvor stort må mit print være?
Dit print må maksimalt være 256x256x256mm.
Hvilke type filament kan jeg vælge?
Jeg tilbyder følgende typer filament:
- PLA
- PLA-ST
- PLA-Silk
- PLA Matte
- PETG
- TPU
Hvilke farver kan jeg vælge?
Lige nu tilbyder jeg følgende farver i PLA:
- Hvid
- Sort
- Gul
- Rød
- Lilla
- Grøn
- Flaming Orange
- Hot Pink
- Fluorescent grøn
- Silky lilla
- Silky grøn
- Silky guld
- Matte grøn
- Matte hvid
- Matte beige
OBS: Silky filament er et specielt filament, som giver en flot overflade, og en flot glans. Det er dog ikke så stærkt som almindeligt PLA.
I PETG tilbyder jeg følgende farver:
- Gennemsigtig blå
- Grå
I TPU tilbyder jeg:
- Sort
Jeg har pt. kun en hårdhed som er 72D, som er relativ hård.
Hvor meget infill skal jeg vælge?
Det afhænger af hvad du skal have printet, og hvilken funktion printet har. I mange tilfælde er 15-20% nok, så man stadig får et stærkt print, men samtidigt sparer på filament. Figurer og pynte ting, er det ofte nok med 10% infill, ellers er det en god tommelfinger regel at vælge 15-20% infill.
Hvis du er i tvivl, så skriv til mig, så finder vi ud af det sammen.
Hvilken type filament skal jeg vælge?
I de fleste tilfælde er almindelig PLA fint, og vil give flotte resultater. Jeg benytter dog en PLA type som er modstandsdygtigt, som hedder PLA-ST, som giver super gode print.
Hvis du skal printe noget skal kunne tåle varme, være mere UV-resistent skal du vælge PETG. Det er et stærkt, semi-fleksibelt materiale som kan tåle varme op til 70 grader, uden at det bliver blødt.
Hvis du skal printe noget som skal være fleksibelt, skal du vælge TPU. Det er et meget fleksibelt materiale, som er godt til f.eks. telefon covers, eller andet som skal kunne bøjes.
Er der noget efterbehandling af printet?
Visse print er nødsaget til at bruge støtte materiale, som skal fjernes efter printet er færdigt. Det sikre at frithængende lag bliver printet korrekt. Jeg fjerner det selvfølgelig inden jeg sender eller du afhenter det.
Hvad hvis jeg har specielle ønsker til printet?
Jeg er altid åben for at høre om dine ønsker til printet, og vil gøre mit bedste for at opfylde dem. Hvis du har nogle specielle ønsker til supports, eller infill pattern, så skriv dine ønsker i kommentar feltet i formularen. Hvis du ikke skriver noget, vil jeg vælge det som jeg mener er bedst for printet.
Hvorfor ser overflader der er har været support materiale anderledes ud?
Det skyldes at man ikke har en reel flade at printe på og man kompenserer med at printe en ekstra overflade, som ikke er lige så pæn som den rigtige overflade.
Der er noget galt med mit print, hvad gør jeg?
Skulle det ske at der er noget galt med dit print, så skriv til mig på tilbud@holbaek3dprint.dk og vedhæft gerne et billede af printet. Så vil jeg gøre mit bedste for at finde en løsning.
Ting som jeg betegner som fejl:
- Lag separation
- Knækket print ved levering med post.
Derved skal det også siges at nogle modeller er skrøblige af natur, og derfor kan knække ved håndtering. Det er ikke noget jeg kan gøre noget ved, da det er en begrænsning ved 3D print.
Det er normalt at der kan være nogle små bump i overfladen på printet, da det er noget som kan opstå ved print, som kaldes for z-seam og det er helt normalt. Jeg forsøger dog altid at minimere dette ved at gemme dem ikke synlige steder.
Hvor præcist er printet?
Det kan opstå mindre unøjagtigheder og artefakter på overfladen. Det er noget som kan opstå ved print. Jeg forsøger dog altid at minimere chancerne for dette.
Vær opmærksom på, at jeg ikke påtager mig ansvar for de specifikke mål, funktioner eller pasform af modellen, da de er baseret på dine egne filer eller filer hentet fra eksterne kilder som Thingiverse, Thangs, Cults3D eller lignende hjemmesider.
Kan du 3D scanne noget for mig?
Jeg har desværre ikke udstyret til at 3D scanne ting, men forventer at kunne tilbyde det i fremtiden.